SAS’ omdømme står stærkt – trods strejken

De tre dages strejke blandt de kabineansatte i SAS med utallige aflyste fly koster uden tvivl SAS dyrt rent økonomisk: http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2015/03/02/0302140550.htm

Men for SAS’ brand og omdømme er konsekvensen – hvad der måske overrasker nogen – faktisk til at overse. Det siger jeg noget om her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/03/02/110429.htm

Problemer har der længe været mange af i SAS. Fra de seneste års logbog erindrer man i flæng de karantæneramte Dash8-fly, ulykken i Milano, konstante essayonlinewriter.com driftsunderskud, ledelseskriser og som i disse dage – helt kuriøst – medarbejdere som åbenlyst fører personalepolitik i medierne. Dårligt for brandet, vil nogle mene. Men sandheden er mere interessant…

Det klassiske SAS-brand står for traditionelle luftfartsværdier som sikkerhed, kvalitet, stærkt trafikprogram krydret med design og funktionelle produktfordele – og så det særligt skandinaviske, dvs. en næsten kulturel identitet. I de løbende undersøgelser af alverdens flyselskaber, som Skytrax gennemfører, er SAS’s brandværdi forholdsvis konstant igennem alle kriser. Selskabet er ikke global markedsleder – ikke engang på keneområdet sikkerhed og kvalitet – men man er markedsleder i Skandinavien.

SAS’ raison d’etre er at være et samlet netværk for Skandinavien. Af den grund fremlagde man allerede forrige år helt korrekt en strategi, der  i lyset af lavkonjunturen fokuserede på et ”enklere og mindre” SAS, der fokuserer dér, hvor selskabet er bedst. I Skandinavien, med fokuserede produkter og services.

Og af den grund er brandet – dvs. selskabets omdømme hos forbrugere og interessenter – faktisk konstant på trods af kriser, skandaler, ævl og kævl. Skandinaverne vil gerne SAS. Måske fordi vi ved, at det faktisk ikke er rentabelt at drive et lignende selskab i et enkelt af landene. Måske fordi vi ved, at der er mere på spil end et flyselskab, herunder ti tusinder af arbejdspladser i leverandørkæderne i industrien og i lufthavnene i de nationale hovedstæder. Og måske fordi vi slet af ret holder af ideen om en stor virksomhed, der vedkender sig sin historiske identitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *