Åbningstalen i morgen

En ny politisk sæson begynder i morgen kl. 12.00, når statsministeren holder åbningstale og dermed igangsætter et nyt folketingsår.

Som gammel taleskriver har jeg sammenfattet 6 observationer, der her for en gangs skyld kommer på forkant:

1.   De politiske modstandere vil kritisere talen, og det vil være relativt uklart, hvorvidt de egentlig kritiserer talens kvalitet eller den politik den repræsenterer. Det sidste er forståeligt – men jo lidt uklart, når vinklen ofte er ’god eller dårlig tale.’ Her er en fin analyse af dét hykleri.

2.   Formålet med åbningstalen er at være det idémæssige udgangspunkt for fremtidig lovgivning. Grundlovens formulering lægger lige frem op til at statsministeren knytter vurderingen af nationens tilstand til de forslag regeringen stiller. Tre markante eksempler: (1) Åbningstalen fra 1953 (med høj arbejdsløshed), hvor den socialdemokratiske statsminister Hans Hedtoft leverede en begrundelse for nogle påtænkte reformer. (2) Poul Schlüters åbningstale fra 1983 hvor regeringens økonomiske ”genopretningspolitik” blev funderet i konservative grundideer om individualitet og ansvar. (3) Anders Fogh Rasmussens første åbningstale i 2002 hvor liberalistiske ideer om ”mennesket før systemet, respekten for det enkelte menneske og retten til selv at bestemme over sit eget liv” blev konkretiseret i indførelsen af bl.a. frie valg i sundhedsvæsenet.

3.   Grækernes politiske retorik er naturligvis udgangspunkt for den klassiske politiske tale – Aristoteles udviklede som bekendt retorikken til en mere systematiseret lære om kunsten at overbevise eller overtale et publikum, persuasio.

4.   I Danmark er vi i nogen grad immun over for politisk retorik i den klassiske forstand. Vi er anderledes end de klassiske hovedsprog, der dyrker veltalenhed, retning og passion. I Danmark er den stærke, politiske retorik ofte i øjenhøjde og fremfor alt ofte selvironisk. Anker Jørgensen og Poul Schlüter er klassiske eksempler. Anders Fogh en undtagelse – qua sit udgangspunkt i logos, det vil sige som politisk ’erhvervsleder.’

5.   Talens kvalitet handler om en klar metafor, om enkelhed og begrænsning, om en klar struktur samt om konkret indhold. Her er seks gode råd fra Kennedys berømte speechwriter Ted Sorensen.

6.   Der er i dag for mange kokke involveret i selve skrivningen. Mange embedsmænd og partsinteresser skaber gennemsnit og konsensus – ikke spændende taler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *