Folkekirken skal brandes og markedsføres – her er planen

Af Kresten Schultz Jørgensen 1

Som bekendt har medlemsflugten fra den danske folkekirke været voldsom. Der kan på den ene side argumenteres for, at medlemsflugten nu er stagneret og på den anden side for, at det værste stadig er på vej. Berlingske skriver under overskriften ’Voldsom flugt fra folkekirken stoppet’ at sidste års rekordstore medlemsflugt fra folkekirken ikke bliver gentaget i år, og at kirken indtil videre kan se tilbage på et 2013, hvor der i de første tre kvartaler har været mere end 7.000 færre udmeldelser end i de første tre kvartaler sidste år.

Omvendt skriver altid tænksomme Jesper Beinov, at flugten kan blive endnu værre, hvis man i forsøget på at popularisere kirken gør den ’politisk’ for at tækkes medier og folkestemninger.

Måske har Beinov ret i bekymringen: I mere end et år har et udvalg, under ledelse af Folketingets tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen, kigget på folkekirkens styrelse. Udvalget har til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan folkekirken skal styres i fremtiden, med særligt fokus på den fælles, landsdækkende del af folkekirkens økonomi og indre kirkelige anliggender som gudstjenesteordning, ritualer, dåb, konfirmation, salmebog og bibeloversættelse. Men måske mangler der visse steder lidt sans for, at folkekirken overlever i kraft af, at det er en sognekirke med lokal forankring, der dybest set er til for at betjene sognebørnene i løbet af kirkeåret og i de særlige livssituationer som dåb og begravelse.

Tilbage står, at medlemmerne siver – eller ligefrem flygter. Antallet af udmeldelser i folkekirken er flerdoblet på få år, viser tallene fra Danmarks Statistik. 21.118 personer meldte sig således ud af kirken i 2012.

Tilbage står det gode spørgsmål: Om ikke folkekirken – uden at blive et politisk instrument, som Beinov med rette frygter – kan tillade sig at hæve stemmen en smule på institutionens vegne? Om ikke en vis, uha … branding og markedsføring kunne hjælpe?

Jeg skriver i min blog, at en moderne tilgang er nødvendig. Hvad er positionen i forhold til andre religioner? Hvad er målene? Hvilke produkter og ydelser tilbyder vi – og hvor henne?

Jo, folkekirken har brug for markedsføring og branding. Det kan kun gå for langsomt.

1 kommentar RSS

  1. Af Ove Sorensen

    -

    Hr. Joergensen burde maaske taenke lidt over hvad forskellen paa at saelge
    Cola, Det Kongelige Teater, osv. og “RELIGION” er.
    Svaret er selvfoelgelig, at Cola, Teater, osv. er reelle, virkelige, demonstrerbare ting,
    med konkrete og beviste fordele, hvorimod “RELIGION” er en ubevist, udemonstrerbar, flydende concept som er grunden til 90% af alle raedselsfulde
    begivenheder I verden siden tidernes morgen. (Den Nye Pave, Francis, er den foerste
    undtagelse siden begyndelsen!)
    “Branding” (raedselsfuldt ord paa dansk) og markedsfoering gaar altid galt naar det
    er baseret paa indholdsloest “varm luft”.
    Men Hr. Joergensen kunne sikkert skaffe lidt ekstra omsaetning paa den ide.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info