Ny politik

Af Kresten Schultz Jørgensen 0

Mens hele Danmark – med en vis ret – korser sig over Waterfront-sagen, er der god grund til ikke at blive overfladisk forarget over de elementer i sagen, der har at gøre med Public Affairs og samarbejdet mellem politikere og andre aktører. Jo, lobbyisme der har til hensigt at ødelægge den frie meningsdannelse er naturligvis et demokratisk problem. Men samarbejdet mellem politikere, interessegrupper, konsulenter og mange andre kan sagtens være en stor gevinst for folkestyret og velfærdsstaten, forudsat at tingene foregår åbent og med den politiske innovation for øje.

I både stat og kommuner er den traditionelle politikudvikling i disse år således allerede under forandring: Fra en klassisk rollefordeling mellem forvaltning og politikere til et udvidet politikbegreb med flere faser (innovation, kommunikation mv.) og med en inddragelse af flere aktører (konsulenter, interesseorganisationer, borgere mv.).

Teknologirådet har beskrevet udviklingen i en fremragende analyse her.

Citat fra vedhæftet: ”Det nye er, at skabelse af politiske løsninger ikke kun ses som et håndværk for politikere, men mere som en proces, som kan optimeres ved at skabe konstruktive samspil mellem borgere, eksperter, interessenter og politikere. Det gamle er, at politikernes ansvar for den endelige beslutning stadig holdes intakt.”

Baggrunden for udviklingen er sammensat og ikke helt uden dilemmaer:

  • Vi skal tage beslutninger i et stadigt mere komplekst og intensivt samfund. Men kan nogen enkeltperson overskue udviklingen?
  • Politik bliver derfor mere og mere vidensbaseret, men skal samtidigt håndtere store usikkerheder. Så hvad ved vi, og hvad ved vi ikke?
  • Eksperterne kan bidrage. Men de har deres afgrænsede faglighed, så helheden tabes måske?
  • Interessenterne kan man nemt få i tale. Men repræsenterer de befolkningen, de snævre interesser, eller er de alternative eksperter?
  • Institutionerne er både driftssystemer, udviklere af politik og arbejdspladser. Er de roller altid forenelige?
  • Borgerne har legitimitet og relevans – for de skal leve med beslutningerne bagefter. Men har de den nødvendige indsigt til, at man kan tillægge deres svar værdi?

Men udviklingen er trods alt positiv. De nye politiske arbejdsformer kan styrke demokratiet og forbedre grundlaget for beslutninger. De kan åbne den politiske proces og invitere borgere, eksperter og interessenter til at deltage, bidrage og dermed til at få mere indflydelse. Og samtidig opstår en lyttepost, som kan bruges til at udvikle politik, der tager højde for viden, konflikter og ønsker til handling, som findes ude i det samfund, som beslutningerne skal fungere i.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info